Billeddiagnostisk Årsmøde 2024 Dansk Radiologisk Selskabs 17. Årsmøde på Scandic Opus i Horsens

By | 1. august 2023

Den 24 – 26 Januar 2024 afholder Dansk Radiologisk Selskab årsmøde sammen med Radiograf Rådet. Årsmødet afholdes på hotel Scandic Opus i Horsens over tre inspirerende kursusdage med mulighed for at opleve både danske såvel som internationale foredragsholdere.

Som vanligt vil der blive afholdt en foredrags- og posterkonkurrence, og vi opfordrer alle interesserede til at indsende abstracts til posters og frie foredrag.

I den tekniske udstilling er der mulighed for at orientere sig om den nyeste udvikling inden for billeddiagnostikken.

Onsdag aften vil der være besøg i det tidligere Horsens statsfængsel. Der vil være et foredrag om fængslet og efterfølgende en let middag.

Torsdag aften vil være dedikeret til en forrygende festmiddag på hotellet med efterfølgende dans med Royal Dance Orchestra (royaldanceorchestra.dk).

Vi ser frem til at gense rigtig mange af vores gode kollegaer fra hele landet. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen.

Yderligere information om program, priser og tilmelding vil blive lagt ind på www.drs-aarsmoede.dk, når vi nærmer os årsmødet.